Det forenede kvanteunivers. Verdensformlen og universets kvanteudvikling
Min opdagelse – for mere end 30 år siden – er følgende fundamentale kvanteformel, der giver en sammenhæng mellem universets aktuelle udstrækning R og den fysisk mindste afstand i universet – elementarlængden r₀:

(1)

r₀ har sammenhæng med Plancks konstant h, lysets hastighed c₀ og universets totale energi-/stofmasse M₀. k_C er Coulombs konstant, e elektronens elektriske ladning og m_e dens masse. G er den aktuelle talværdi af Newtons gravitations'konstant', som i min kvantekosmologi er en diskret aftagende størrelse! N er lig med det aktuelle brøkforhold mellem størrelsen af de elektrostatiske og de gravitostatiske kræfter mellem to elektroner. I vor epoke er N = 4,17·10⁴².
Formel (1) forbinder de vigtigste fysiske størrelser der 'bestemmer' strukturen og virkningerne i mikrokosmos og makrokosmos. Det er en holistisk formel – en Verdensformel, på tysk kaldet 'Die Weltformel'. (Bemærk: Holistisk kommer fra græsk: Holos, og betyder 'Helhed').

Universet – med dets energi, stof og rum udvikler sig i kvantespring. Universets kvanteudvikling 'styres' af det 'kosmiske evolutionskvantetal' N³, der 'tikker' op gennem de naturlige tal. Universet blev 'født' da det kosmiske evolutionskvantetal antog tallet ét. I 'fødselstilstanden' bestod universet af kun ét kvant – den kosmiske embryoton. Den kosmiske embryoton havde en udstrækning lig med elementarlængden og en 'fødselsmasse' lig med universets totale masse, der antages at være konstant. I takt med en større og større talværdi af det kosmiske evolutionskvantetal er den kosmiske embryoton blevet opdelt i flere og flere energi-/stof-kvanter, unitoner, der er blevet spredt ud i et stadigt voksende univers.
Ved omformning af ligning (1) fås:

(2)

hvor m_u er den aktuelt fysisk mindste masse i universet. Denne mindste masse er knyttet til en uniton, – den mindste energi-/stof-portion i universet.
Af ligning (2) ser vi, at universet indeholder N³ unitoner. I vor epoke indeholder universet 7,2·10¹²⁷ unitoner. I et uhyre stort antal er der også – hurtigt bevægende – unitoner til stede i det man kalder vacuum. Eksistensen af unitoner i hele det kosmiske rum, kan give en rationel stød-mekanisk forklaring af eksempelvis gravitationskræfter.

Andetsteds beregner jeg universets totale masse M₀ til 1,6·10⁶⁰ kg. Med denne talværdi fås en aktuel unitonmasse lig med 2,2·10^-68 kg og en elementarlængde lig med 1,4·10^-102 m. Af (1) ser vi, at universets aktuelle udstrækning er ligefrem proportional med antallet af unitoner. I vor epoke er dets udstrækning tæt ved 1·10²⁶ m.

Mindste kvanteforandring og elementartiden. Invariant, absolut og diskret kosmisk tid
'Tid' er et mål for 'forandring' i et system. (Tidsmotto: Tempus mutatio est, 'tid er forandring'). Et relevant spørgsmål: Hvad er den mindste forandringsproces i universet? Min kvantekosmologi giver svaret: Dannelsen af én ny uniton svarer til den mindste kvanteforandring. Denne kvanteforandring, fra en uniton mindre til en uniton mere, skal definere det fysisk mindste kosmiske tidsinterval – elementartiden.
Af Ligning (1) ser vi: Hver gang der er dannet én ny uniton foretager universet et kosmisk kvantelængdespring, svarende til elementarlængden. Med andre ord: Universets udstrækning forøges med elementarlængden for hver nydannet uniton! Det skal bemærkes, at dannelsen af unitoner foregår skalainvariant, dvs. alle dannede unitoner har samme geometriske udstrækning – lig med elementarlængden.
Vi vil definere elementartiden t₀ ved følgende:

(3)

hvor c₀ = 3·10⁸ m/s er lysets hastighed, i såkaldt vacuum, og målt i forhold til en lokalt defineret tidsenhed.

Alle fysiske afstande, fysiske tidsintervaller og fysiske masser er lig med et naturligt tal multipliceret med de respektive elementarstørrelser r₀, t₀ og m_u.

Vi vil definere den invariante, absolutte og kvantiserede 'kosmiske tid' T ved følgende: T er ligefrem proportional med det aktuelle totale antal unitoner i universet. Vi definerer:

(4)

hvor vi vælger elementartiden t₀ som proportionalitetskonstant. T definerer også alderen af universet. Ligning (4) giver: T = 10,7·10⁹ år.
Vor erfaring af et asymmetrisk 'tidsforløb' i én 'retning' – også kaldet tidens pil – kan forklares ved den her definerede 'kosmiske tid', idet både lokale 'tidsforløb' og 'kosmiske tidsforløb' er i den 'retning', hvor antallet af unitoner vokser!

Vi kan også udtrykke T ved massen af én uniton på følgende måde:

(5)

Vi ser, at T er en diskret funktion af den aktuelle unitonmasse og omvendt proportional med denne.

Kosmisk entropi og kosmisk unitontemperatur.
Stof som Bose-Einstein-kondensater
Vi kan definere talværdien S af en absolut, invariant og kvantiseret 'kosmisk entropi' ved følgende ligning:

(6)

hvor k = 1,38·10^-23 joule/kelvin er Boltzmanns konstant og N³ er det aktuelle antal unitoner i universet.
Ligning (6), der er en kvanteformel, giver for vor epoke S = 1·10¹⁰⁵ joule/kelvin.

Da S er ligefrem proportional med antallet af unitoner i universet, gælder der: Den 'kosmiske entropi' er en størrelse, der vokser i takt med det voksende antal unitoner i universet!
Størrelsen S af den 'kosmiske entropi' kan også udtrykkes ved de diskrete variable R, T eller m_u, idet der gælder:

(7)

Vi ser, at S er ligefrem proportional med universets aktuelle udstrækning R, ligefrem proportional med universets alder T og omvendt proportional med den aktuelle unitonmasse m_u.
Lad os definere en 'kosmologisk entropienhed', 1 entropon ved: 1 entropon = 1,38·10^-23 joule/kelvin. I entroponer er den aktuelle talværdi af den 'kosmiske entropi' således: S = 7,2·10¹²⁷ entroponer, lig med den aktuelle talværdi af det kosmiske evolutionskvantetal.

Vi kan definere talværdien af en absolut, invariant og kvantiseret kosmisk unitontemperatur ved:

(8)

m_u·c₀² er lig med den totale energi af én uniton. I vor epoke er den kosmiske unitontemperatur = 1,4·10^-28 kelvin, altså meget tæt på det absolutte nulpunkt for temperatur. En konsekvens af denne ekstrem lave kosmiske unitontemperatur er: Det vi kalder 'stof' består af Bose-Einstein-kondensater af unitoner. Kondensaterne dannes i det uhyre kolde kosmiske unitonfelt.
Eksempelvis er elektroner Bose-Einstein-kondenserede unitonerklynger!

De kvantekosmologiske enheder og universets aktuelle kvantetilstand
De fundamentale mindste kvantestørrelser r₀, t₀ og m_u definerer et absolut og invariant kvantekosmologisk enhedsystem.
Jeg kalder kvanteenhederne for afstand, tid og masse: 1 spaton, 1 tempon og 1 masson. Hertil kommer den kosmiske entropienhed: 1 entropon.
I disse kvantekosmologiske enheder kan universets aktuelle kvantetilstand i vor epoke kendetegnes ved følgende:

Talværdien af det 'kosmiske evolutionskvantetal':	7,2·10127
Det totale antal unitoner i universet:	7,2·10127
Universets udstrækning:	7,2·10127 spatoner
Universets alder:	7,2·10127 temponer
Universets totale masse:	7,2·10127 massoner
Universets totale kosmiske entropi:	7,2·10127 entroponer

Som det ses, er de naturlige kvantekosmologiske enheder uafhængige af lokale systemer – såsom os selv – og som sådan er de derfor meget fundamentale!

©  Louis Nielsen,   25. december 1999