Spejlneuroner – hjerneceller der kopierer
- om synkron adfærd og andre kopihandlinger
Af Louis Nielsen
cand.scient. i fysik og astronomi
Lektor ved Herlufsholm
Den fantastiske hjerne
Hjernen hos mennesket og hos alle dyr er et af de mest fantastiske systemer i Universet. Uden hjernen, denne centrale og levende ’hovedcomputer’, ville vi ikke være dem vi er. Ej heller ville vi kunne have opnået den viden om Naturen og dens lovmæssigheder, som er grundlaget for vores – på godt og ondt – nuværende teknologiske velfærdssamfund.
Vores hjerne og dens muligheder er ligeledes forudsætningen for udforskningen af hjernen og dermed os selv – selvet.
Udviklingen af vores hjerne har også været bestemmende for udviklingen af vores sprog, indlæringsevne og sociale adfærd. Vores følelsesliv og indlevelsesevne i andre menneskers følelser, såkaldt empati, er også betinget af hjernens muligheder.
Den moderne måletekniske udforskning af dyrs og menneskers hjerner og deres funktioner er forholdsvis ny. Først med udviklingen af avancerede instrumenter og computere har vi kunnet måle og med vores hjerne analysere de komplicerede elektromagnetiske og kemiske processer som foregår i hjernen, ligesom de kropslige virkninger som specifikke hjerneprocesser kan forårsage.
Udforskningen og forståelsen af vores hjernes fysiske og kemiske processer vil kunne give os en naturlig forklaring på mange af menneskets handlinger og hensigter.
Min hjerne-konstruerede sætning:
Det er tankevækkende, at vi med vore tanker kan gøre os tanker om vore tanker!
Spejlneuroner – hjerneceller der kan kopierer
Det nyeste inden for hjerneforskningen er studiet af de hjerneceller, der på dansk har fået navnet ’spejlneuroner’. Navnet begrundes derved, at disse hjerneceller kan kopiere eller ’spejle’ de virkninger som foregår i omgivelserne af et levende individ. Efter ’kopieringen’ har spejlneuronerne mulighed for at informere og aktivere andre cellesystemer, der kan igangsætte specifikke processer i individet, f.eks. aktivere muskler, der bevirker ønskede kropsbevægelser eller lyde.
Eksistensen og virkningsmekanismerne af ’spejlneuronerne’ kan give en naturlig forklaring på mange fænomener, som man før opdagelsen ikke kunne give en naturlig forklaring på.
Spejlneuron-effekten kan også begrunde følgende talemåder:
’At spejle sig i andre’
’At være på bølgelængde’
’At have samme kemi’
’At være i resonans med hinanden’
’At abe efter hinanden’
’At følge med strømmen’
De nævnte talemåder er ret tankevækkende, idet spejlneuron-effekten meget sandsynligt fungerer ved bl.a. fysiske resonans-virkninger mellem afsender-celler og modtage-celler.
Hvad er resonans-virkning?
Resonans betyder genlyd, og resonans-virkningen kendes fra fysik-forsøget, hvor to helt ens men adskilte stemmegafler kommer i ensartede svingninger, dette efter at kun den ene er sat i svingninger. For at den anden stemmegaffel kan komme resonans-svingninger kræves der et stofligt medium mellem stemmegaflerne, f.eks. luft. Den anslåede stemmegaffels naturlige svingningsfrekvens afhænger af stemmegaflens geometriske udformning og materialesammensætning. Den svingende stemmegaffel sætter den omgivende lufts molekyler i tvungne svingninger med samme frekvens. Når luftmolekylernes svingninger har udbredt sig hen til den anden stemmegaffel, der skal have samme naturlige egen-svingnings-frekvens som den anslåede stemmegaffel, så sættes også den i svingninger. Der opstår resonans mellem de to stemmegafler.
Lige som to stemmegafler kan være på ’bølgelængde’ med hinanden, ligesådan kan menneskers og dyrs (og måske planters?) spejl-celler være indstillet til at være på resonans-bølgelængde med hinanden.
Chladni-effekten og kopiering ved resonans
I slutningen af syttenhundredetallet studerede den tyske fysiker Ernst Florens Friedrich Chladni (1756-1827) de såkaldte klangfigurer, siden også kaldt chladni-figurer. Disse chladni-figurer er svingningsmønstre, der kan opstå eksempelvis på en glasplade, hvorpå der er strøet noget fint sand. Hvis man stryger kanten af glaspladen med en violinbue dannes der et geometrisk mønster af sandskorn. Klangfigurernes geometriske former afhænger af: 1) Pladens stofsammensætning, 2) dens geometriske form, 3) pladens faste understøtninger og 4) hvilke steder på pladen der sættes i svingninger. En klangfigur er opbygget af sandskorn der er ’rystet’ hen på steder, hvor pladen ikke svinger, altså hvor der er ’knudepunkter’.
Danskeren Hans Christian Ørsted (1777-1851) var også stærkt interesseret i klangfigurfænomenet og videreførte forsøgene. I 1807 skrev H. C. Ørsted en lille artikel herom.
En meget interessant opdagelse som Chladni gjorde er følgende:
To eller flere ens klangplader med et jævnt lag drysset sand (eller lycopodium - heksemel) placeres i forskellige afstande fra hinanden med ens understøtningspunkter. Med en violinbue stryges en af pladerne på et bestemt sted. Dette forårsager et bestemt geometrisk klangmønster på den plade, der er blevet strøget med violinbuen. Men ikke nok med det! Ikke kun den plade der er blevet strøget danner et Chalni-mønster, men også på de andre klangplader der befinder sig andre steder dannes samme Chladni-mønster!! De andre plader er blevet sat i resonans-svingninger af den strøgne plade. Fænomenet svarer til at en svingende stemmegaffel kan sætte en anden i resonans-svingninger.
Via luftmolekylerne er der overført information om, hvordan de andre plader skal svinge, og dermed, hvordan den tredimensionale geometriske form af sandskornene skal bygges op.
Et fænomen, hvor der overføres ’forminformation’ fra et sted til et andet, vil jeg kalde Chladni-effekten.
Spejlneuronerne opdaget ved en tilfældighed
Eksistensen af spejlneuroner blev offentliggjort i 1996 af Giacomo Rizzolatti og Vittorio Gallese fra Universitetet i Parma i Italien. Opdagelsen af disse specielle hjerneceller blev gjort, da forskerne studerede den elektriske hjerneaktivitet hos en Makakabe, som havde fået påsat elektroder, der kunne registrere aktiviteten af få hjerneceller i forskellige områder af hjernen.
En dag da en af forskerne rakte ud efter et stykke frugt, viste det sig, at der i abens hjerne startede en reaktion, som om den selv ville række ud efter frugten, dog uden at gøre dette.
Først troede forskerne, at der var tale om målefejl, men yderligere forsøg viste, at der rent faktisk i abens hjerne blev indkodet et biofysisk-kemisk program, som kunne sættes i aktion til aktivering af en reel muskelbevægelse i f.eks. en arm.
De hjerneceller som registrerer, koder eller ‘spejler’ en adfærd, hensigt eller tankevirksomhed hos et andet individ kaldte opdagerne ’mirror neurons’, på dansk ’spejl-neuroner’.
Præmotorisk og motorisk hjerneområder
Det er forskellige områder i hjernen, der skal sættes i aktivitet, hvis f.eks. aben, eller et andet menneske, også skal begynde at række sin arm ud. De nerveceller i hjernen, der først aktiveres, er de celler der ’planlægger’ en handling uden at gøre det. Dette hjerneområde kaldes det præ-motoriske område, dvs. før-bevægelses-området. (præ: før. motor: bevægelse). Man kan sige, at der i dette hjerneområde gemmes et ’program’, der indeholder informationer om, hvilke og hvordan givne bevægelser kan udføres Hvis handlingen skal udføres, f.eks. sætte muskler i bevægelse, giver spejlneuronerne informationer til et andet hjernecelle-område, det motoriske, der så sender specifikke signaler til aktivering af bestemte muskler.
Opdagelsen af spejlneuroner blev offentliggjort i tidsskriftet ’Brain’ i 1996.
(Reference: Gallese, V., Fadiga, L., Fogassi, L. & Rizzolatti, G., (1996). Action recognition in the premotor cortex. Brain, 119, 593-609.)
Mange fænomener kan forklares ved spejlneuron-effekten
Mange fænomener kan forklares ved spejlneuron-effekten. Hvad er f.eks. forklaringen på ensartet og synkron, dvs. samtidig, adfærd hos f.eks. en kæmpestor fugleflok, en stor fiskestime eller en menneskemængde, der samtidig udfører ensartede bevægelser eller handlinger? Ja, det kan forklares ved spejlneuron-effekten!
I det følgende nogle eksempler, som meget nærliggende kan forklares ved spejlneuron-effekten, men som ikke, så vidt jeg ved, er blevet nærmere studeret.
Et lille barn eller en dyreunge efterligner sin moders eller andres bevægelser (Mimik-spejling).
Flere små børn påvirker hinanden til at græde eller grine.
Eksempler på kollektiv og samtidig eller næsten samtidig opførsel:
I menneskemængder:
Tilskuere der samtidigt foretager det samme, f.eks. samtidigt klapper, råber eller måske udfører kollektivt hærværk.
Massehysteri.
Religiøse masse-ritualer.
Masse-selvmord i religiøse sekter.
Soldater der går i march, dvs. taktfast gang.
Samtidig ubevidst gaben hos flere personer.
Mennesker der ubevidst griner eller græder sammen. (Bevidst-ubevidst latter-grupper)
Ubevidst masse-hypnose.
Massesuggestion og hjernevask
Massesuggestion, dvs. det fænomen at blot en enkelt persons religiøse eller politiske opfattelse, hensigter eller handlinger ubevidst og ukritisk ved en kædereaktion kan brede sig til en forsamling af mennesker.
At såkaldt ’hjernevask’ af mennesker kan lade sig gøre må også tilskrives spejlneuronerne.
Viden om mulig ’misbrug’ af spejlneuron-effekten kan forebygges ved at informere om og belære om at gøre brug af ’den kritiske sans’, dvs. ved benyttelse af de hjerne-celler, der bevidst og rationelt forhindrer ubevidst ’manipulation’.
Spejlneuron-effekt i flokke af dyr?
Tanker om spejlneuron-effekten i flokke af dyr. Jeg er ikke vidende om undersøgelser af spejlneuron-effekten i flokke af dyr. Men det ville være meget nærliggende at foretage forsøg.
Har alle dyr spejlneuroner? Hvis ja, så kan mange synkrone flok-handlinger forklares og forstås.
Spejlneuron-virkning i flokke af dyr kan f.eks. forklare:
Fiskestimer i synkron næsten ensartet bevægelse. (Synkron: Samtidig)
En fuglefloks synkrone bevægelsesmønster, f.eks. de fantastiske bevægelsesmønstre som kæmpeflokke af stære udfører ved det, der kaldes ’sort sol’.
En flok flamingoer der samtidig pudser sine fjer. Hvis et par flamingoer begynder at pudse fjerene, så bredder fjerpudsningen sig hurtigt til alle flamingoerne i flokken.
Næsten samtidig æglægning, inden for 1 til 2 dage, hos flere dyrearter.
Hvordan overføres spejl-neuron effekten fra individ til individ?
Et vigtigt spørgsmål i udforskningen af spejlneuron-effekten: Hvilke signaler aktiverer spejlneuronerne i et individs hjerne?
Forsøg viser, at et individs spejlneuroner kan aktiveres ved blot synet af et andet individs bevægelser. Også specifikke lyde og lugte kan være udløsende faktorer.
Forsøg viser, at spejlneuronerne i et individs hjerne ubevidst kan sættes i aktivitet i løbet af 45 til 50 millisekunder. Hjerneprocesser ’startet’ af en bevidst tanke tager omkring 500 millisekunder, dvs. 10 gange så lang tid som det tager at aktivere spejlneuronerne.
Spørgsmålet er: Overføres hjerne-progammer fra et individ til andre individers hjerne direkte fra hjerne til hjerne ved f.eks. elektromagnetisk signaloverførsel.
Eller eksisterer der et endnu mere fundamentalt kosmisk stofligt medium, som vi endnu ikke kender?
De primære fysiske og kemiske signaler er lys, lyd og kemiske stoffer, der indirekte bliver registreret af hjernen gennem enten synssansen, hørersansen eller lugtesansen, dvs. ved hjælp af elektriske signaler og kemiske reaktioner, der ledes igennem kroppen og ind til hjernens celler.
Har planter også spejlceller? (Det følgende er egne tanker-overvejelser)
Har planter også kopierings-celler, der kan modtage informationer fra andre planter? Hvordan forklares det, at mange plantearter vokser næsten synkront og blomstrer samtidigt? F.eks. blomster samme art bambusplanter, der geografisk befinder sig langt fra hinanden, samtidigt eller næsten samtidigt, hvorefter de i øvrigt dør. Mange af plantelivets processer styres af genetiske koder, der allerede er programmeret ind i plantens frø. Men kan visse processer også være ’styret’ ved en type spejlneuron-effekt?
Har planter celler, der ved elektromagnetisk kontakt kan afkode hinandens mekanismer? Det må kunne efterforskes eksperimentelt.
Hjerne-kommunikation ved hjælp af elektromagnetiske signaler?
Eller ved hjælp af et endnu ukendt fysisk medium?
Da naturen fungerer i overensstemmelse med naturlovene, og naturens processer oftest fungerer i overensstemmelse med ’simpelhedens princip’, og med mindst muligt energiforbrug, så er det meget nærliggende at hævde følgende:
Postulat:
Spejlneuron resonans-effekten kan ved hjælp af elektromagnetiske signaler overføres direkte fra en hjerne til andre hjerner.
Spejlneuronerne i forskellige individers hjerner kan kommunikerer ved direkte overførsel af elektromagnetiske bølger fra hjerne til hjerne. Den direkte elektromagnetiske overførsels-mekanisme er den simpleste og mindst energikrævende.
For at kunne overleve livstruende farer har specielt dyr brug for hurtigt at kunne advare hinanden. Dette kan praktiseres ved direkte elektromagnetisk signal-overførsel fra hjerne til hjerne.
Hvis advarsels-signalet skal sendes til hjernen gennem synssansen vil det tage længere tid, og endnu længere tid, hvis det er gennem høresansen eller lugtesansen.
At der kan være tale om signal-overførsel fra en levende hjerne til en anden levende hjerne tyder visse forsøg på. Forsøg har nemlig vist, at hvis det er en robot, der rækker sin robot-arm ud efter noget, så sker der ikke en aktivering af en forsøg-abes spejlneuroner. Dette tyder på, at det er signaler fra levende hjerne-celler, der er det afgørende. For at undersøge om signalerne er af elektromagnetisk natur, så kan man afskærme de deltagende forsøgs-individer med Faraday-bur.
Hvis det viser sig, at der ikke er tale om elektromagnetiske signaler, så står vi måske overfor opdagelsen af endnu ukendte signal-type muligheder.
Modtager-cellerne vil kun sættes i aktivitet, hvis de er resonans-indstillet til at modtage de elektromagnetiske signaler, der udsendes fra afsender-cellerne. Hvis modtager-cellerne ikke er indstillet, da vil de ikke sættes i aktivitet. Hjerner har funktioner, der frasorterer unødvendig ’støj’.
(Sammenlign med to mobiltelefoner, der kommunikerer ved hjælp af elektromagnetiske radio-signaler. Modtager-telefonen ringer kun ved påvirkning fra de specifikke elektromagnetiske radio-signaler med bestemte bølgelængder, der svarer til mobil-telefonens nummer.)
Telepati via spejlneuroner? Aflæsning af andres tanker
Hvis forsøg kan bekræfte påstanden om, at spejlneuron-effekten også kan virke ved hjælp af elektromagnetiske signaler, eller måske endnu ukendte signal-typer, ja så er telepati en mulighed. Tankeoverførsel fra en hjerne til en anden hjerne kan da være mulig, og vi vil kunne udvikle instrumenter, der kan afkode en hjernes tanke-processer og dermed tanker, før de eventuelt meddeles ved mimik, tale eller andre handlinger.
Hjerneforskning vigtig
Ja, der er en yderst spændende fremtid for udforskningen af den fantastiske hjerne hos mennesker og andre levende individer!
Louis Nielsen
1.december 2007